+45 70 27 27 15

PP KLOAK SVEJSEMUFFE

Samling af kloakrør i PP eller PVC udføres normalt med muffer med ilagt gummitætning.

Denne samlingsmetode er hurtig og billig men kan medfører nogle ulemper i nogle situationer;
ved montagen kan uforsigtighed gøre at gummitætningsringen bliver presset ud af sit leje og dermed ikke sidder det rigtige sted og samlingen kan blive utæt.
I forbindelse med lægning kan det ske at rør/fitting ikke monteres i bund i muffen, hvorved der ved den efterfølgende håndtering eller jordsætninger kan ske en udtrækning af muffen/gummitætningen og samlingen bliver utæt.
Endelig kan der ske rodindtrængning fra vækster i nærheden af kloakledningen, små forgreninger af rodvæksten finder vej mellem røroverflade og gummitætning og når de først har fundet ind og finder vand, så vokser roden sig stor og blokerer til sidst for gennemløbet.

Løsningen kan være at anvende elektrosvejsemuffer som kendes fra samling af gas- og vandledninger. PP Elektrosvejsemuffer er muffer med ilagt metaltråd, der ved tilførsel af energi (strøm) bliver varm og smelter sammen med røroverfladen hvorved muffe og rør bliver et materiale som er fuldstændigt tæt og trækfast. Det er dog vigtigt at slå fast at kun rør og fittings af PP (IKKE PVC) materiale kan svejses sammen på denne måde.

Mufferne lagerføres i dimensioner fra Ø 110 til Ø 315 men kan leveres op til Ø 630 mm. Farven er orange/brun svarende til standard PP kloakrør og fittings. Desuden findes dedr et sortiment af saddelgrene som kan svejses på røret for at skabe en hurtig og helt tæt afgrening på 90 gr.