+45 70 27 27 15

PE 100 POLYETHYLEN

PE er det mest anvendte materiale til gas- og vandforsyning samt installationer hvor temperaturen ikke kommer over ca. 50 °C.
PE er UV bestandigt og har en lav vægt, er fleksibelt, stabilt mod slag og er korrosionsbestandigt. PE har et lavt tryktab på grund af lav friktion. PE er et termoplastisk kunststof fremstillet ved polymerisation af gassen ethylen C2H4 (ethen).

PE samles enten mekanisk med koblinger eller kan svejses sammen. Svejsning kan udføres enten som stuksvejsning/muffesvejsning (spejlsvejsning) eller elektrosvejsning (fittings med indbyggede svejsetråde).

Rørene produceres i adskillige farver (f.eks. blå eller sort til vand og gul til gas), mens fittings altid produceres i sort. Rørene kan endvidere leveres med en beskyttende udvendig ”kappe” eller indvendig ”liner” for at opnå større mekanisk styrke eller større diffusionstæthed.

Temperatur område – 40 °C til + 60 °C, men maks. tryk og levetid afhænger af medie og temperatur.

Anvendes udover til gas og vand også til f.eks. afløbssystemer, køleanlæg, i industrier og til trykluft. Se resistensliste for resistens mod konkrete kemikalier.

Kan leveres i dimensioner fra Ø 20 til Ø 1800, dog som spiral viklede rør helt op til Ø 3000. Kan leveres i følgende tryktrin:

PE100 SDR 7,4 PN 25
PE100 SDR 9 PN 20
PE100 SDR 11 PN 16
PE100 SDR 17 PN 10
PE100 SDR 27,6 PN 6